Guide til grønlandsk kultur 4af12 – Mad og fest

At være sammen er at leve.

Kaffemik er en forholdsvis officiel komsammen, i en anledning. Nå ja, grønlændere siger oftest “kaffisortitsineq” til hinanden, men ikke altid. Danskere siger altid kaffemik, fordi de ikke gider besværet med at lære sproget, så det er sådan blevet standard nu. Ordet kaffemik betyder “ved kaffen” eller “stedet med kaffe”, forstået som “vil have kaffe”. Sæt aldrig suffixet “-mik” efter en kvindes navn bare fordi det lyder sjovt – medmindre hun allerede vil have dig. For at kunne forstå det mere direkte, er det ligesom “åbent hus” som det hedder i Danmark – uden fastsat tid og hvor alle kan komme uden indbydelse. Dog ses det især i store byer at værten nogle dage i forvejen går rundt med en lille skreven invitation, som hun/han uddeler til de fjernere venner og kollegaer han møder, eller måske sender en email invitation eller enddog poster på Facebook med ekstremt kort varsel. Men tager man med som uinviteret gæst, bliver man budt varmt velkommen alligevel. Husk at tage en lille gave med –hvilket jeg dog ofte glemmer. Gør ikke som jeg.

Kaffemik er muligvis en slags fortsættelse for den ældre kultur – når en jæger kommer hjem med masser af fangst, så inviteres hele bopladsen til middag. I dag er det en fejring af børns første skoledag, af fødselsdage og barnedåb og bryllupper og den slags. Selve begivenheden holder familien selv for de inderste, men inviterer til kaffemik bagefter for alle de kender.

Måske får man invitationen et par dage i forvejen, måske samme dag. Jo mere officiel, jo længere tids varsel – men sjældent mere end nogle dage. Hvis én du kender skal afsted, er det okay at tage med – bare husk en lille gave. Tag gerne pænt tøj på (officielt “pænt tøj” er hvid anorak og sorte bukser, men ditto skjorte og cowboybukser er helt fint – anden form for pænt tøj er naturligvis også i orden), men hvis du ikke har pænt tøj, er der ingen der kritiserer dig for det.

Man tager skoene af i forgangen, næsten altid. Mange grønlandske huse har 2 forgange af den grund, først et rum til at stille skoene og overtøjet i, og derefter en “rigtig” entré. I private huse og visse institutioner tager man altid skoene af i forgangen, inden man går ind. Bare vær opmærksom når du selv går ind af døren – hvis der står sko på gulvet, skal du også sætte dine.

Selvom folk går med sko indenfor, eksempelvis i store skoler og butikker, er der aldrig sjappet. Folk børster selv den værste sne af, og gulve vaskes flere gange dagligt.

Vel indenfor, bydes du velkommen af værten med et “takanna” der vel betyder “værsågod at spise, hér er maden” Du afleverer gaven – måske sætter du den på gavebordet – og hilser pænt på vært/-inde OG på disses forældre og bedsteforældre og sig “pilluarit”. [bishluarit] (tillykke)

Bemærk at gaver ikke pakkes op mens du ser på det – det kunne skabe pinlige situationer. På denne, og mange andre måder, minder Grønland om Japan, måske andre asiatiske lande.

Måske introduceres du til de forskellige retter på bordet. Typisk er der…

En steg – rensdyr eller moskus efter årstiden, grønlandsk lam og okse

Fisk – ørred, laks, torsk, hellefisk, marineret eller saltet eller røget

pil-selv-rejer, måske krabbeklør

Tørret fisk

Sælspæk

Mattak [madæk] – der er rå eller letkogt hvalhud.

Hval- eller sælkød, kogt eller stegt

Suaasat, suppe med ris og hval- eller sælkød

Kager – et VÆLD af kager.

Måske er der alkohol, men det er ikke meningen at man skal blive fuld.

Alt er på tag-selv-basis, og man flytter rundt og spiser som man har lyst til. Nogle gange serveres der små forretter, men det er forskelligt fra sted til sted. I mellemtiden render børn rundt og leger, og det svarer vel lidt til “anden halvleg” i en dansk fest.

Man sidder måske en time eller to – jo flere mennesker der er,  jo kortere bliver man. Det siges dog at danskere sidder i mange timer, men så længe at der er plads så tror jeg at det er i orden. Det gør jeg i hvert fald – det er sjovt at se hvem der kommer forbi i løbet af dagen, og man møder så mange mennesker på den måde.

Nogle gange er der medlemmer af kor på besøg, og så er der naturligvis korsang – ofte den specielle, stille, langtrukne, tostemnige form for grønlandske salmer. Måske er der taler, men det er undtagelsen – taler holdes mest om aftenen ved store arrangementer.

Hvis der kommer mange mennesker, så er det høfligst at den der har været der længst, forlader stedet – og måske er der flere kaffemik man skal til. Og måske møder man nogle af de samme mennesker dér også. Men ellers kan ens besøg ved kaffemik vare fra en halv til tre timer, afhængigt af hvem man besøger: om det er familie og venner eller naboer og fjernere bekendte. Og naturligvis med arrangementet – er det konfirmation eller allmindelig fødselsdag – og med ens egen plan for dagen: skal man til flere kaffemik eller ud af sejle, eller har man weekenden fri.

Nogle folk, uden så mange penge, kan godt have en presset økonomi efter en stor kaffemik, for nogle går meget op i at bevare traditionen. Måske især aleneboende. Der ER status i at have holdt en god kaffemik – jeg har hørt grønlændere kommentere at danskeres kaffemikker aldrig har et tilstrækkeligt stort udvalg af kager! (og det er sandt ;-P)

Fester kan være alt fra 3-15 mennesker som man har inviteret i forvejen (eller inviteret på “hej-kig-forbi-basis”), der samles hjemme i sofaen. Så tager man selv alkohol med, og værten giver chips og slik. Og efter den første genstand eller 3, er der praktisk talt fri bar – så det er ligesom i Danmark.

Men fester kan både være larmende og stille – nogle unge lader anlægget køre for fuld drøn, mens andre (også nogle gange unge) sidder samlet om en eller to guitarer og synger. Så sidder hele bordet og synger grønlandske klassikere – og det kan også ske på en bar, i en lufthavn (eller en lufthavnsbar, naturligvis) eller et andet halvofficielt sted, så kommer fremmede mennesker hen og deltager. Mange kan spille guitar, og alle kan synge nogle sange – med sikkerhed når de er fulde. Det kan også være at man fortæller historier om nogen man kender, så sidder resten af bordet og lytter.

Hvis du deltager som ny i festen, kan det godt at være at folk ikke taler til dig det første lange stykke tid. Men blot vær sød og venlig, og folk vil begynde at spørge dig om hvem du er, eller af sig selv fortælle ting til dig. Især hvis man er relativt stille og lytter, fortæller folk meget.

Danskere holder også “kaffemik” men udvalget er ikke så stort (hvilket grønlændere også bemærker), og man kan ikke holde ud at deltage i lige så lang tid. Generelt er fest med danskere heroppe en larmende affære – folk snakker (højt) i munden på hinanden, og der er altid mange samtaler i gang.

På diskoteker og værtshuse er der naturligvis også høj musik – omend genren er forskellig fra sted til sted. Diskoterne spiller dance, mens værtshuse nemt kan have grønlandsksproget livemusik, hvilket altid er et hit. De ældre mennesker danser til alt der har swingbeat, og i det hele taget er folk gladest for sange med rytmer og tempo – man er jo i byen for at have det sjovt. Hvis der er livemusik, kommer en gæst (som orkesteret kender) tit op og synger et nummer.

Fordi det er et lille samfund, så kender alle hinanden – i hvert fald de overfladiske oplysninger. Man kan gå i byen de fleste aftener og møde nogen man kender, om ikke andet så af udseende. Til gengæld kan man ikke snakke, fordi musikken er så høj – så er “øjenbryning” jo praktisk. Så render folk rundt i et væld af blandinger mellem vinter-overtøj og det flotteste fest-tøj. Nogen drikker sig bogstaveligt talt i gulvet, mens andre surmuler i en sofa, og andre igen – både unge og gamle – tonser rundt på dansegulvet i fuld livsglæde.

I det hele taget er folk meget ekstreme: når de fester, så fester de igennem. At gå hjem klokken 3 når værtshusene lukker er ikke så normalt, man tager i stedet til efterfest. Derfra er det forskelligt hvornår man tager hjem: nogen tager hjem kl 5 eller 7, andre fortsætter hele næste dag.

Det er meget vigtigt at være sammen. Man forlader helst ikke et selskab eller en fest – og de der gør det, ses på med skjult bekymring eller undren.

Især i de store byer kan man købe alt man har brug for. I de små er udvalget lidt mindre og man kan i de fleste byer komme ud for at man løber tør for bestemte varer inden forsyningsskibet kommer igen. Som regel er det ikke noget problem, dog.

Alt fra havet og fjeldet kan naturligvis skaffes til billige penge, alt efter årstiden. Hvis du ikke kender nogen, så har byerne “brædtet”, eller en lille butik hvor fangerne sælger deres fangst – og alt har levet et godt liv, er lokalt og økologisk. Jeg har ligefrem sendt pakker med 15kg fisk tilbage til familien i Danmark, de var meget imponeret da fisk koster det dobbelt dér – men mine grønlandske elever synes at grønlandsk mad er meget dyrt, og at priserne stiger. Det bedste er naturligvis hvis du kender nogen der (eller du selv ) fanger og fisker. (Se afsnittet om naturen, nedenfor)

Rejer og krabber får man dog kun igennem nogen der arbejder på trawlerne eller Royal Greenlands produkter i supermarkederne – meget utiltalende forbyder Royal Greenland nemlig fangerne at sælge den slags, som om at landets 55.000 indbyggere ville udhule gigantens overskud….   Så man får rejer ved at betale 150-250,-  for 5 kg letkogte frosne rejer til én af sømændene der er gået i land fra trawlerne – de får nemlig to kasser hver som en del af hyren.  Eller naturligvis ved at betale dobbelt pris nede i supermarkedet. Uanset hvad, spis dem halvfrosne – så er de bedst.

Generelt spiser man hér uden at tilberede det for meget – jeg har aldrig fået serveret kogt torsk eller stegt rødspætte hér nogen sinde, og først hér i Grønland er det gået op for mig at danskerne således er helt galt på den. Fisk marineres  eller saltes eller tørres (tørret fisk hænger udenfor mange vinduer på tørrestativer – spises som mellemmåltid), eller ting serveres råt, såsom mattak [madæg] og rejer/krabber. Røget fisk og rensdyr vinder langsomt frem og smager fantastisk. Rensdyr, moskus og lam serveres som stor steg. At putte kvan i drikkevand er også meget brugt og smager dejligt. Mad er oftest simpelt og praktisk.

Man spiser naturligvis meget dansk-inspireret mad, såsom flødekartofler eller steg med kartofler, men tilberedte grønlandske specialiteter kan være torskelever blandet med sortebær, mågeæg og naturligvis de mange kager. Oh himmel, de mange kager!

Når du besøger, vil du høre historier om at folk spiste rådne alke der var opbevaret indeni sælkroppe (“kiviaq”), eller tang, muslinger og ænder. Jeg har mødt en kvinde der kom til København som barn og ikke kunne forstå at man bare lod ænderne være i fred i Søerne, midt i København – det gjorde man sandelig ikke derhjemme.

Alt er sandt – men det spises ikke længere. Jeg ved ikke hvorfor.

Translate »