Man passer godt på sproget, og dyrker det intensivt: Sange på grønlandsk er altid populære, og proportionalt set er der voldsomt mange grønlandsksprogede sange og bands – men det har også at gøre med folks store glæde ved musik og samvær. Sproget bruges dagligt alle steder, selvom der indsættes låneord fra dansk og folk nogle gange bruger udbrud eller sætninger på dansk ind imellem – præcis som man gør det i Danmark med engelsk: et ord som “fuck” kan udtrykke noget som danske ord ikke helt præcist kan.

Modsat i Canada og USA, har Danmark som kolonimagt været blid indenfor dette og enkelte andre områder – med det mener jeg at det grønlandske sprog  (DE grønlandske sprog eller dialekter) ikke er forbudt, men snarere støttet gennem produktion af ordbøger og brug af visse betegnelser istedet for at erstatte dem med danske.

I det daglige er folk tosprogede, men i meget forskellig grad.

Ligesom i det danske sprog, er mange udenlandske ord “grønlandiserede”: “barnevogni” og “bærbari”/“computeri”. En computer kan også kaldes en “qarasaasiaq”, der betyder en lille hjerne: hjerne er “Qarasaq” og endelsen “-riaq” er ”..det sted hvor man..”, mens en mere populær forklaring er at det betyder “noget der er ligesom en hjerne”.

Pointen er at der findes et grønlandsk ord – men ofte bruges bare det danske ord på en grønlandiseret måde. En anden lille sjov ting omkring det at spare tid, er at folk relativt ofte forkorter sproget, altså ordene – både når man taler og skriver. “Ipassaq” (i går) bliver til “ipass” og “nuannaaq” bliver til “nuann”. Det gør det iøvrigt lidt sværere at lære det, så man skal fokusere på roden af ordet.  Desuden skal man høre hele sætningen på Grønlandsk for at forstå hele meningen – på dansk kan man afbryde halvvejs.. hvilket danskere da også gør. Så dér har du forklaringen på at grønlændere ikke afbryder hinanden (den sekundære forklaring er respekten for hinanden), hvilket er en positiv oplevelse/overraskelse for besøgende danskere.

Det siges at grønlandsk er meget svært at lære. Jeg er ikke helt enig.  Det er dog desværre et faktum at hvis du som dansker lærer bare 20 ord/endelser på grønlandsk, vil folk blive særdeles imponeret over dig og konstant udbryde “pikkori!” (dygtig) og lægge mærke til dig. Men det fortæller mere om danskeres dovenskab end om kalaallisut som sprog.

Hvorfor vil danskerne ikke lære grønlandsk? Måske fordi alle i landet kan tale dansk, i det mindste forstå en del af det. Der er således ikke nogen grund. Især ikke når man måske bare skal være i landet i et par år.

Omvendt har jeg regelmæssigt hørt om fædre der forstod alt hvad familien snakkede om på grønlandsk, men bare selv ville svare på dansk.

Og hertil kommer hele problematikken med grønlændere der har boet mange år i Danmark, og har glemt deres grønlandske sprog.

Den nemmeste måde at lære grønlandsk på, er at flytte til en lille bygd: jo mindre dansk der tales, jo mere tvinges du til at tale kalaallisut. Dette har jeg hørt mange gange, men jeg har ikke praktiseret det selv – jeg var derimod gymnasielærer i Sisimiut fra 2010-2016, hvor jeg derfor talte dansk til hverdag, men hvor der var meget store muligheder for at tale/høre/lære grønlandsk. Jeg har været med i qajaqklubben, som eneste dansker, i 5 år. Problemet er at jeg taler så dårlig grønlandsk at folk vil hellere have at jeg taler dansk – men hvordan skal jeg så lære det?

Der er sprogskoler i de fleste store byer, men du kan også tage et selvstudium på nettet (http://oqaatsit.eforum.gl/) eller se Per Langgårds to DVDere – http://learngreenlandic.com/

Af de af mine danske kollegaer og venner der har været i landet i mere end 2 år, er der måske 15% der forstår 30 ord og endelser men kun i mindre grad bruger dem selv, og 5% der forstår 100 ord og endelser og måske bruger halvdelen af dem selv. Dertil kommer en lille håndfuld der har været mange år i landet – men ikke opvokset her – og taler sproget grundigt eller flydende.

Du skal også bemærke at du ikke kan se på folk om de taler sproget eller ej, man kan sagtens være inuit og være dårlig til kalaallisut [galarshlissut] eller qallunaaq [hrarslunaak] og tale det flydende.

Grønlandsk er et meget praktisk sprog der er smart opbygget. (til en vis grad)

Hvis toilettet er optaget, er det “inoqarpoq” – “inuk” (menneske) og “-qarpoq” er (har noget) – altså en ting der har mennesker i sig.

Han danser = “qitippoq” [hritibok] (qitip) + “-ppoq” (verbet), men “han danser igen” = “qitiqqippoq”. [hritiribok]

“Tømmermænd” er “i morgen mørke” (aqagu-taar) [arhragudaar] (“taaq” er “mørke”, interessant nok ligesom det engelske “dark”?)

Her er et lille grundkursus – bemærk at jeg muligvis STAVER det forkert! Jeg er IKKE særlig god til grønlandsk, og har mest hørt det udtalt, ikke øvet mig i at stave det.

Bemærk at jeg bruger lidt kodesprog nu. I anførselstegn er det “ordet som det staves” og i parantes er det (oversættelsen) mens de mærkelige kantede paranteser er [ordet som det udtales for en dansker]

1)      Grønlandsk består af en stamme som der sættes en endelse bagpå:

“nuannaq” [nuan-næg] – forkortet i daglig tale til “nuann” (Dejligt)

“nuannarpoq” [nuan-nar-bok] (Det er dejligt eller godt).

”nuannarputit” [nuan-nar-bit] (Du har det godt (eller er glad)

“nuannarpunga” [nuan-nar-bunga] (Jeg har det godt)

“nuannarpisi” (I har det godt)

“nuannarpugut” (Vi har det godt)

Så meget simpelt fortalt skal du bare kunne genkende endelserne “-it” (dig, dit, dine), “-poq” (noget som er), “-unga” (teknisk set “-nga”) (jeg), “-isi” (jer) og “-ugut” (teknisk set “–gut”) (vi eller vores)

Når det bliver mere avanceret ændrer endelserne sig: “iliniartoq” er en elev, mens “iliniarpoq” er at læse, og “sumipaa?” er (hvor er han/hun/den henne?”) mens “sumipat?” [sumipæt] er “hvor er de henne?.

Og så bliver grønlandsk meget sværere, men der er et system bag det hele.  ord der slutter med “-toq” er jobs eller stillinger (“piniartoq” (fanger/jæger) [biniardok] og “aalisartoq” (fisker) [alisardok], ord der slutter med “-poq” betyder at nogen eller noget gør noget: “sinipoq” (he/she sleeps) [sinibok], “kaffiliorpoq” (han/hun laver kaffe / “kaffe laver gør”), mens ord der slutter på “-neq” er begreber: “inuuneq” (liv) [inuunek], “asanninneq” (kærlighed) [asaninek].

Det sidste omkring (-neq” har jeg selv observeret – jeg håber at jeg har ret hele vejen.

Bare lær de simple regler, så kommer resten senere, alle undtagelserne og præcisionerne.

Nogle gange skal du bare huske et “ord” (teknisk set en sætning) og glemme grammatikken: Er der noget du vil have eller ønsker, kan du bare sætte “sumipaa” bagefter, så forstår man din mening:“Anders sumipaa?” (Hvor er Anders?), “computeri sumipaa?” (Hvor er computeren?) eller “kaffe sumipaa?” (HVor er kaffen?) – teknisk set hedder det  “kaffiliorpit?” (laver du kaffe?) eller “har du lavet kaffe?” men folk forstår din mening.

2)      Ligesom på dansk, er der ord som udtales anderledes end man læser dem.

LL = sl – “illu” [ichslu] (hus) – LL udtales faktisk mest som det tyske ord “ich”

RL = sl – “aarluk” [aarsluk] (spækhugger),

Q = r – “qamani” [hramarni] (derude, derinde) , Qajaq [hrajak] (kajak)

K = g – “Kassassuk” [gassasuk]

P = b – “neriupunga” [neriubunga] (jeg håber)

A = æ – “nuanaq” [nuarnæg] (dejligt), “kalak” [galæk] (latterliggørende eller lidt fornærmende begreb der dækker en “typisk” eller karrikeret grønlænder)

G er som regel stumt eller i hvert fald  meget blidt udtalt, ligesom i (hængt), eksempelvis “nuannarpunga”

Dobbelte bogstaver skal strækkes en smule, men kan give helt andre betydninger: “nuannarpunga” (jeg er glad) kontra “nuanaarpunga” (jeg er lykkelig)

Start med at få styr på endelserne og ordlydene –  og væn dig til at blive grint af eller sige det forkert. Det vigtigste er at komme igang.

Men for lige at gøre dig nervøs, blot fordi jeg kan, vil jeg fortælle dig at mange ord betyder noget helt forskelligt men lyder næsten ens: “nuanaq” [nuanæk] (dejligt) er meget modsat “nuaneeq” [nuænik] (kedeligt eller trist), mens anaq [anak] (lort) slet ikke er det samme som “arnaq” [arnak] (kvinde).

3)      Derfor er grønlandsk et smart sprog fordi du kan gætte dig til mange ting, hvis du kender en række af disse ord. Et hus er “illu” – et sted har endelsen “-fik” – så en by er “illuqarfik”: et sted med huse. (Du behøver ikke at tænke på midten: “-qar-“, men det betyder at have, så altså (stedet der har huse).

Noget der er småt, har endelsen –araq, og derfor er en hytte en “illuaraq”. Nemt og logisk.

Det vigtigste er at du kan se endelsen og dermed gætte dig til ord.

Når du ved at en “aarluk” er en spækhugger og endelsen “-punga” er (jeg), hvad betyder “aarlupunga” så? (jeg ved faktisk ikke om bøjningen er helt rigtig, men hvis du følger dette mønster forstår du formen og så lader du bare folk rette dig i de enkelte situationer – det er den metode jeg selv har brugt: grimt men praktisk og nemt at huske)

Og når at læse (eller at lære) er “atua-“ hvad betyder “atuarfik” så?

Nu er du klar til at analysere en grønlandsk sætning:

“qaa” [hraa] (kom så)

“-it” er (dig)

“Illit” er (du, dig)

“uanga” er (jeg, mig)

“-nut” er (hvor der er, hos)

Så hvad betyder “qaagit uannut”?

Og hvad betyder “illinut” [ishlinut]?

4)      Til dette omkring endelser, kommer en håndfuld udtryk der er gode at kende:

“ajunngi” (hvordan går det? / hvordan har du det?)

“bye” – låneord fra engelsk.

“ateqapunga” [atehrabunga] (hedder jeg) – indsæt selv dit navn først. Teknisk set betyder det ”navn har jeg”

“kaak kaak” [gakkaak] (gak gak, ih dog!, wow) – måske lånt fra dansk?

“qujan” eller “qujanaq” [hrujæn] eller [hrujarnak] (tak)

5)      Fra nu af er det bare at tilføje ét ord af gangen til din indre ordliste. Når du hører eller læser et ord der er nemt at udtale, så finder du bare ud af hvad det betyder. Og derefter bruger du ordet tit – hvis folk forstår dig, udtaler du det rigtigt.

Når jeg har lært noget nyt, siger jeg det straks til en grønlænder, og lurer reaktionen.

Hvis jeg skal have noget oversat til grønlandsk, siger jeg “qanotarsaapat (dansk ord) kalaallisut?”, det er min egen primitive måde at sige “hvordan siger man det på grønlandsk?”

Ordbogen er på:  <http://www.ilinniusiorfik.gl/ordbogen/daka og til Iphone/Ipad> og Android findes den som app, og hedder “Ordbogit”. De arbejder på en engelsk/grønlandsk ordbog, men hvem ved hvornår den er færdig.